DYNAMO-kortet

DYNAMO-kortet er en kort fortælling for dig, der elsker blandede bolsjer. Og det er for dig der mener at moderne cirkus i Danmark er en saga. Det er til dig, der kan lide at blive udfordret. Til dig, der bliver inspireret af at se hvad kroppen kan. Til dig, der elsker konfetti og glimmer og til dig, der trives i de små lommer af leben i et hårdt men hamrende velmenende cirkusunivers. 

For 350 kr. får du forestillinger i farver og mønstre, du ikke havde drømt om. Forestillinger som du kan tage så mange håndfulde af, som du har lyst til.
For 600 kr. får du et Makker-kort, så du altid kan tage en ledsager med i teatret.

DYNAMO-kortet er to ting:

Vi vælger – du betaler!
Bliv klogere på nycirkus genren når vi med 20 års erfaring fra under huden på cirkus-branchen præsenterer moderne klassikere og nye ustyrlige kompagnier. Vi vælger for dig, så du kan slappe af og lade dig provokere af det vi synes er provokationen værd. Med andre ord er DYNAMO-kortet en adgangsbillet til cirkus vi står inde for.

Vi vokser – du betaler!
Det er en måde for dig at støtte dit lokale nycirkushus i vores færd mod at blive internationalt samlingssted for moderne cirkus i Odense, i midten af Danmark. Måske det lyder højpandet, men det er ikke desto mindre vores mission. Vi kvitterer med særlige oplevelser og sommetider helt inde fra maskinrummet.

DYNAMO-kortet har ingen begrænsninger og gælder ganske enkelt til næsten alt i perioden fra september til juli. Det er færdige forestillinger, work in progress-visninger, intime koncerter og andre kulturelle fletterier i samarbejde med andre kulturelle aktører, og det er vores egne produktioner – findes det i programmet kommer du ind med dit kort!

Til gengæld for lækker frihed og uforudsigelige oplevelser kan vi ikke altid sige dig præcis hvad sæsonens program indeholder. For det sker, at vi siger ja til smukke og ustyrlige oplevelser i løbet af året og sommetider med meget kort varsel. Du kan holde dig opdateret i vores program som løbende bliver udvidet med nye vilde nycirkus-lækkerier og kulturelle fletterier du ikke vidste du havde lyst til.


Har du spørgsmål angående DYNAMO-kortet, adgang til forestillinger, priser og vilkår, eller noget helt andet, er du altid velkommen til at kontakte os på:

Ticket@dynamoworkspace.dk