AFLYST: Waiting For the Sea Eagle

Work in progress visning

WAITING FOR THE SEA EAGLE er et landskab skabt af en musiker og en danser. En visionær verden, der trodser beskrivelse og skal opleves live – på én gang urgammel og futuristisk.

Gennem dans, live musik, vokal og billedkunst, forenes de to performere. Deres sjæle forbindes i et magnetisk lydbillede, der giver ekko og kolliderer i atmosfæren.

Det er anden gang duoen The Knights of the Invisible gæster DYNAMO, der senest var i residency i sommeren 2020.

VARIGHED Ca. 40 min.
ALDER 12 år og op
BILLET Gratis eller betal 50 kr. for oplevelsen of støt DYNAMO – husk at bestil billet

Korus

Below Zero præsenterer work in progress-forestillingen Korus.


Korus er det svenske ord for kor, altså samlede stemmer, hvilket også er stykkets tematik. I brudstykker fra den endnu ikke færdiggjorte forestilling, udfordrer Below Zero ideen om, hvad det at samles virkelig betyder.

Gennem håndstands-akrobatik, linedans og akrobatik på springbræt
dykker artisterne ned i spørgsmålet om cirkus og samarbejde. Samarbejde mellem mennesker, men også med naturen.
I Korus møder publikum fire artister, som er uvidende om, hvad der sker i verden udenfor, og det kaos der nærmer sig. Det er et univers, hvor der kommunikeres gennem bevægelse, styrke, balance og akrobatik. Men når den omkringliggende verden ikke længere kan ignoreres, hvad sker der så?


Musikken er komponeret af Mischa Grind og er inspireret af såvel traditionel folkemusik som den urbane teknoscene. Denne kombination skaber en magisk musik atmosfære, man kan nyde, og som også giver anledning til refleksion.


Below Zero er et svensk cirkuskollektiv dannet i 2018, der opfører moderne og innovativ cirkuskunst. Kollektivets kunstneriske udtryk er med fokus på varme og menneskelig kontakt, inspireret af Sveriges kolde vejr.

Korus er deres anden forestilling.

Forestillingen er gratis, men billetten skal bookes

AFLYST: The Indifference Point

DYNAMO præsenterer

Grundet Covid-19 restriktioner er visningen desværre lukket for offentligheden. Vi glæder os til at se jer snart igen!

En work in progress-visning om hvordan vi lever vores liv. Om fortrydelse og tidens ufortrødne gang. Et håbefuldt ’måske’, et frygtsom ’hvad nu hvis’.

Revue Regret er et upcoming kompagni i residency hos DYNAMO. Med luftakrobatik, sværdslugning og en udstoppet ræv, bruger de krop og scenografi til at skildre livets meningsløshed og absurditet.

Forestilling gør brug af rekvisitter, som alle bærer på en enorm symbolsk betydning: Tiden står lige så stille som den udstoppede ræv, glemte minder blusser op som strobelyset, sværdet bliver tungt som skyldfølelsen vi bærer rundt på. Mening og absurditet smelter sammen i The Indifference Point, som fortsat er under udvikling.


OM KOMPAGNIET

Revue Regret er en vild kombination af Jakob Jacobsson og Lisa Chudulla. De kombinerer poesi og historiefortælling med cabaret, circus og performancekunst, og forærer altid publikum en ordentlig omgang cirkus fyldt med tvivlsomme beslutninger og dårlige jokes.

Se mere på deres hjemmeside

Foto: Jara Reker & Tina Peissker

AFLYST Series of

I en kombination af lyde, nycirkus og dans, er ’Seriems of’ et samarbejde mellem cirkusartisten og danseren, Mira Ravald, og musikeren og komponisten Antonio Alemanno. Sammen undersøger de brugen af linen som et musikalsk instrument, og udforsker sammenhængen mellem bevægelse, lyd og rytme, til at skabe en musik-performance.

ALDER Fra 14 år
VARIGHED Ca. 1 time inkl. artist talk
BILLET Gratis – eller støt DYNAMO og betal en 50’er

The End is Nigh ! (ONLINE)

En work in progress-visning

Enden er nær. Mon de når at redde os?

Fem kvinder, fire mænd, seks sprog, otte nationaliteter. Når La Barque Acide indtager scenen er de ikke til at overse. En farverig tour de force af akrobatiske færdigheder og skæve karakterer.

Ud fra devisen om at alt er fucked, men intet er tabt endnu, tager de os med på et postapocalyptisk syretrip hvor alting er afgørende, men intet er alvor.

Atmosfæren er poetisk og dystopisk. I forestillingen anvendes nycirkus som middel til undersøgelse; af samfundets massive materielle forbrug og forsøget på at genbruge hverdagens objekter. Velkommen til smadder-cirkus med de bedste intentioner.

Det vil være en artisttalk i forlængelse af forestillingen.

BEMÆRK:
Den offentlige work in progress-visning er aflyst pga. nedlukningen, men det bliver muligt at se dele af værket online. Mere info følger


Film: Noémi Devaux – Vertigineuses

OM KOMPAGNIET

La Barque Acide præsenterer 9 personer på scenen. 5 kvinder og 4 mænd undersøger cirkusteknikker, der er så forskellige som de medvirkendes oprindelse. Her kommer kunstnerne nemlig fra hele verden: Brasilien, England, Finland, Australien, Italien, Spanien, Ny Kaledonien og Frankrig.

De mødtes under det professionelle program på Le Lido (Toulouse) i 2016 og har siden udvidet familien til at inkludere adskillige teknikere, en kunstnerisk samarbejdspartner, et team, der arbejder med produktion og administration samt scenografi og lysdesign.

Læs mere på deres hjemmeside
Følg La Barque Acide på Facebook
Følg La Barque Acide på Instagram

Foto: Thomas Bertrand

The ANTI-ISM Project

I samarbejde med den tyske kulturinstitution Katapult inviterer DYNAMO to cirkusartister til at arbejde med emnet inklusion. 

De to udvalgte artister, Kathrin Wagner og Emma Hornell, får stillet en uges produktionstid til rådighed i Berlin og Odense, som munder ud i work in progress-visninger og artist talks.

Vi kan ikke fortælle, hvad det præcis ender med. Men vi kan garantere, at det er eksperimenterende nycirkus, der giver publikum et øjebliksbillede af moderne scenekunst anno 2021. Glæd jer!

Visningerne er en del af årets HAVNEKULTURFESTIVAL, der præsenteres under overskriften Art & Science. Efter visningerne vil der være en videnskabelig talk til DYNAMO AFTER DARK med hjerneforsker Åsa Fex Svenningsen fra SDU

Se resten af Havnekulturfestivalens program på www.havnekulturfestival.dk

Sprog: Engelsk



Læs mere om ANTI-ISM projektet her

PHOBETOR

I et mørkt og drømmeagtigt univers inviteres publikum til at åbne deres øjne for det ukendte, og revurdere deres syn på det normale.

Med afsæt i den franske filosof René Descartes udsagn: ”Jeg tænker, derfor er jeg” og til musik af Lasse Munk, vil de to artister udforske en række cirkusdiscipliner som akrobatik, balance og contorsion (slangemenneske) og koreografi i en forvrængning af lyd og kroppe.

Fra 12 år og op.
Gratis adgang – book din billet på forhånd

PROGRAM
19.00-19.35: Rest in af Karolina Tamara Wojtowicz & Liv Vester Larsen
19.35-20.05: Phobetor af Adalberto Fernandez Torres & Elise Reine
20.15-20.45: Artist talk med alle kunstnere

EXPLORING NORDIC CONTEMPORARY CIRCUS

Hvordan påvirkes nordiske kompagnier og forestillinger af vores nordiske omgivelser? De skiftende årstider, kulden, mørket, vandet, de store afstande, de moderne kønsroller? Det satte DYNAMO sig for at undersøge, og lavede et open call til nordiske cirkusartister.

De to kompagnier, der blev udvalgt til at give deres bud er Collectif Malunés og finske Sisus Sirkus, som giver en work in progress-visning af deres undersøgelser.

Collectif Malunés arbejder på projektet ‘Homan’. Forestillingen er inspireret af tanken: “hvad sker der efter menneskehedens undergang?” Deres hensigt er at rejse eksistentielle spørgsmål snarere end at besvare dem.

Sisus Sirkus arbejder på deres forestilling ‘Split ends’. Her udforsker de emner som lighed, ægthed, autonomi og frihed, samt spørgsmål omkring definitionen af den nutidige finske kvindelige identitet.

Glæd jer til et nordisk cirkus eksperiment .

ALDER Fra 10 år
VARIGHED 2 timer inkl. artist talk

Gratis adgang – book din billet på forhånd

Projektet er blevet til med støtte fra Nordic Culture Point // Nordic Council of Ministers

Rest in

En spritny work in progress visning

Rest In er en udforskning af at være menneske i krise og den livsændring det medfører.

Rest in tager os til et sted, hvor vi skal slippe det vi ikke kan kontrollere, hvor det gamle skal dø, og hvor vi er tvunget til at acceptere det nye. Det er det ukendte rum, hvor det nye kan fødes.

Vær med når danser Karolina Tamara Wojtowicz og lydkunstner Liv Vester Larsen sammen udforsker lyden og bevægelsen af ​​rummet mellem smerte og accept.

Hvordan bevæger krop og sind sig? Hvilken fysisk form har den, og hvilket lydbillede former den?

Ved brug af elektriske kabler, bælter, butohdans og løbende gentagelser af ritualer med eksperimentelle og monotoniske lyde, tager en performancekunstner og en musiker publikum med på en langsom rejse gennem lidelse til transformation.

ALDER Fra 12 år og op
ENTRÉ Gratis adgang

PROGRAM
19.00-19.35: Rest in af Karolina Tamara Wojtowicz & Liv Vester Larsen
19.35-20.05: Phobetor af Adalberto Fernandez Torres & Elise Reine
20.15-20.45: Artist talk med alle kunstnere

Disco Inferno

Work in progress visning om nordiske alkoholvaner. Skål!

Snapseviser, surströmmingsgillen og midsommerfejringer. Den nordiske alkoholkultur giver sig lige så mangfoldigt til udtryk som holdningerne er til hvor, hvornår og ikke mindst hvor meget vi bør drikke.

Hvad driver os til at tage i byen når det er minus -25° og hvor tit kan man tillade sig at støve snapseglassene af? Men lige dele ærlighed og humor, undersøger DISCO INFERNO de nordiske landes forhold til alkoholkultur gennem nycirkusdiscipliner som akrobatik og rebkunst, såvel som live musik og fysisk teater.

Efter visningen afholdes det 3. årlige kiddy-bike stafet race rundt i DYNAMO. En tradition, der blev grundlagt i 2019, da kompagniet gæstede os førte gang.

ALDER Fra 12 år
BILLET Gratis eller betal 50 kr. for oplevelsen og støt DYNAMO – husk at bestil billet

Støttet af Nordic Culture Point – Funding for Artist Residencies.

AFLYST: The Banko

Varieté performers debut på DYNAMO

Velkommen til en forførende og sanseberusende aften, hvor Variety Vixens for første gang ruller bankohjulet ud og indtager DYNAMO.

THE BANKO er et nyt koncept, inspireret af tidens dragbanko, hvor deltagere ikke kun skal nøjes med spil og gevinster, men hvor værterne også byder ind med varieté, sang, burlesquedans, linekunstskaber, flammer og sabelslugning.

VIGTIG INFO
I billetprisen medfølger en gratis bankoplade
Man bør afholde sig arrangementet hvis man lider af humorforladt-syndromet

VARIGHED 90 min.
ALDER Fra 18-200 år – børn under 18 på eget ansvar
BILLET 75 kr.

AFLYST: FreeFall

Hvordan danser et angstanfald? Hvordan lyder det? – aflyst grundet Coronarestriktion (opdateret 18. dec. 2021)

FreeFall er den første forestilling fra The Light Company – et kompagni, der arbejder i krydsfeltet mellem cirkus og lydkunst.

I en kombination af dans, luftakrobatik og elektroakustik lyd tager forestillingen et opgør med angsten og den stigmatisering, der omgiver psykisk sygdom.

Sammen bevæger vi os ud i de mørkeste afkroge af sindet, hvor psykiske problemer trives bedst, og med udgangspunkt i personlige erfaringer og erindringer, konfronteres de indre dæmoner.

VARIGHED 30-50 min.
ALDER 12+
BILLET Gratis eller betal 50 kr. for oplevelsen og støt DYNAMO – husk at bestil billet

Fineline

En work in progress visning

Fineline er en delikat undersøgelse af balance – som fysisk, mentalt og åndeligt fænomen. Et linedanser-værk af finske Lumo Company, der efter eget udsagn er besatte af balance.

Sanserne skærpes når performerne bevæger sig rundt på en tynd ståltrådswire i frit fald.

Vær med når vi sammen zoomer ind på balance, både i dets tilstedeværelse og fravær.

VARIGHED 30 min.
ALDER For alle
BILLET Gratis eller betal 50 kr. for oplevelsen of støt DYNAMO – husk at bestil billet

Opdag Lumo Company på Facebook og Instagram

Memoirs of mud

Work in progress visning

Absurde skildringer af vores genkendelige hverdag. Sisus Sirkus vender tilbage til DYNAMO for at arbejde videre på Memoirs of Mud: En provokerende, legende og modig forestilling, der er under udvikling.

Tag med på en rejse fuld af snavs, glitter, ingefærgevir og kartoffel-DJ og se livet i alle dets forskellige farver og nuancer.

VARIGHED 1t 15 min. inkl. artist talk
BILLET 0 kr. eller betal en 50’er og støt DYNAMO

Forestillingen er gjort mulig ved hjælp af The Arts Promotion Centre Finland, Cirkus Cirkör, Samuel Huber foundation, Linnanmäki Youth Circus, Helsinki City, Kulturkontakt Nord, Statens Kunstfond & Odense Kommune

Fast food emotion

MØDE MELLEM MENNESKE OG MILJØ

En multidisciplinær forestilling om menneske og miljø. Fortalt gennem sit helt eget sceniske habitat af luftcirkus, plastaffald og havets rytmer.

FAST FOOD EMOTION undersøger grænserne mellem det smukke og grimme samt det stille og stormfulde ocean, som kan brydes ved blot et enkelt bølgeslag.

VARIGHED 45 min. Dørene åbner en time før forestillingen. Kom i god tid og nyd en drink i vores bar.
ALDER Fra 5 år
BILLET Gratis eller betal 50 kr. for oplevelsen og støt DYNAMO – husk at bestille billet

Circus without circus

WORK IN PROGRESS

Oplev resultatet af et spændende, internationalt research-projekt på DYNAMO.
Cirkusartister og kunstnere fra andre felter, arkitekter, billedkunstnere, filmskabere mm. er blevet udvalgt og sat sammen i hold på to. Sammen skal de afsøge, hvordan de kan krydsbefrugte hinanden og lede til nye kunstneriske udtryk.

DYNAMO er vært for to hold og åbner dørene for et indblik i mødet og en efterfølgende artist talk.

Circus Without Circus er et samarbejde med Metropolis og co-finansieret af EU-projektet, Creative Europe.

Man 29. august kl. 19.00: Joren de Cooman (BE, teeterboard & particapatory art) og Thalia Pigier (FR, contemporary dance & theater)

Søn 13. nov kl. 15.00: Nicolas Fraiseau (FR/IT, chinese pole) og Natko Stipanicev (HR, film director, animator, experimental musician/sound designer/synthesist) 

VARIGHED ca. 1 time inkl. artist talk
ALDER Fra 12 år
BILLET Gratis eller betal 50 kr for oplevelsen og støt DYNAMO

Læs mere om artisterne her.

It’s winter, the sky is blue

WORK IN PROGRESS

En duet om fortabelse, følsomhed og fredelig sorg. 

En fortælling om to mennesker i en postmoderne verden, der forsøger at tale om forbindelserne og følelserne under samme tag. 

VARIGHED 60 min. Dørene åbner en time før forestillingen. Kom i god tid og nyd en drink i vores bar.
ALDER fra 13 år
BILLET Gratis eller betal 50 kr for oplevelsen og støt DYNAMO.

Axial figures

WORK IN PROGRESS

Axial Figures er et samarbejde mellem koreograf Simone Wierød og Hugh Diamond fra arkitektfirmaet Standard Practice. En tværkunstnerisk undersøgelse af systemer og geometriske figurer, der aktiverer hele scenerummet og frigør dansen fra scenegulvet.

Udgangspunktet for deres undersøgelse er vekselvirkningen mellem fællesskab og individualisme – stabilitet og risikovillighed.

VARIGHED 60 min. inkl. artist talk. Dørene åbner en time før forestillingen. Kom i god tid og nyd en drink i vores bar.
ALDER Fra 15 år

BILLET Gratis eller betal 50 kr. for oplevelsen og støtt DYNAMO

Going nowhere

WORK IN PROGRESS

GOING NOWHERE er en ny, eksperimenterende og humoristisk nycirkus performance undervejs. I GOING NOWHERE møder body percussion, objekt manipulation og akrobatisk dans det absurde, sjove og groteske gennem et individs kamp for at få ro, fokus og fordybelse tilbage i sit liv.

Forestillingen Co-produceres af DYNAMO med støtte fra Statens Kunstfond og Odense Kommune.

VARIGHED 60 min. inkl. artist talk. Dørene åbner en time før forestillingen. Kom i god tid og nyd en drink i vores bar.
ALDER Fra 15 år

BILLET Gratis eller betal 50 kr. for oplevelsen og støtt DYNAMO.

O U T

Work in progress

O U T inviterer publikum til at opdage spandens uendelige muligheder. På jorden og i luften; med forskellige former, størrelser og materialer. De to kunstnere fra Half In skaber et absurd univers, hvor skrøbelighed og legesyge er i centrum. Energien flyttes rundt på, transformerer og deles. Forestillingen ønsker at være fri, bevægende og til tider forstyrrende.

Half in er et kompagni der skaber en verden af ​​forbindelser og medskyldighed, fuld af suspension og frigivelse.

VARIGHED ca. 1 time inkl. artist talk
ALDER Fra 5 år
BILLET Gratis eller betal 50 kr for oplevelsen og støt DYNAMO

20 years later, still here!

Et selvbiografisk værk over to frygtløse artisters 20 år lange rejse.
Få et nostalgisk, omend realistisk, glimt af livet i showbusiness. Publikum inviteres på en magisk rejse ind bag scenetæppet: Fra berømmelsens sus og dus, til den mareridtslignende virkelighed der bl.a. byder på skumle ringmestre og berusede klovne.
En blanding af cirkus, stand-up comedy og performancekunst.

Sproget er engelsk.

ALDER Fra 14 år
VARIGHED ca. 60 min. inkl. artist talk
BILLET Gratis adgang – eller betal en 50’er og støt DYNAMO

Dørene åbner én time før forestillingen starter, hvor vores hyggelige tivoligade og gorilla-bar byder jer velkommen.

L’ombre de Kruskelusk

Er en kat, der jagter sin egen hale, klar over, at det er en del af dens egen krop? L’ombre de Kruskelusk – på dansk: Kruskelusk’s skygge – leger med det metaforiske paradox af at være alene i sin egen verden, uden at være helt klar over egen ensomhed. Om relationen til sin egen krop, der fortæller en historie om bevidsthed og instinkt, angst og rationalitet, leg og overlevelse.

ALDER Fra 15 år
VARIGHED Ca. 60
BILLET
Gratis – eller støt DYNAMO og betal en 50’er

Dørene åbner én time før forestillingen starter, hvor vores hyggelige tivoligade og gorilla-bar byder jer velkommen.

TIRA

Work in progress

TIRA er et univers af forskellige reb og snore – vertikale reb, diablo snore med flere. Rebene indgår i historien om mødet mellem to tilsyneladende ens, men meget forskellige mennesker, de spændinger, interaktioner og konflikter, der opstår i hverdagen. 

TIRA trækker i trådene af dette store uforståelige garnnøgle, der er menneskets natur, fuld af absurde modsigelser, uforståelig og alligevel nogle gange så forbandet morsom.

VARIGHED ca 60 min inkl. artist talk
ALDER fra 7 år
PRIS GRATIS – ELLER BETAL VALGFRIT FOR BILLETTEN OG STØT DYNAMO

The Pregnant Rope Climber

Køn, styke og virtuositet bliver udforsket med den gravide krop

I The Pregnant Rope Climber udforsker Karoline Aamås aerial og den kvindelige krop under sin 7. måneds graviditet. Ved at blande kunstneriske og teknisk undersøgelser vil Karoline udforske, hvordan kulturelle ideer om køn, styrke og virtuositet er konstrueret, og hvordan de forbindes med fysisk, legemliggørelse og levet kropslig erfaring. Mere om kunstneren og dette projekt – her..

ALDER fra 14 år
VARIGHED 60 min. inkl. artist talk
BILLET Gratis eller betal for din billet og støt DYNAMO.

Film og billeder af Love Aamås Kjellsson.

Denne work in progress-visning er del af DYNAMOs årlige tematiske residencies – efteråret 2023 har temaet Circus and Message: Social and Political Issues in Circus Creation. Residenciet er støttet af The Nordic Culture Point – Funding for Artist Residencies.

Croquette, corps, cornichon // ROI.E

Work in progress

Croquette, corps, cornichon” blander håndstand, akrobatik og dans i en 80’er/90’er retro kitsch æstetik. Med afsæt i monstrets og dets repræsentationers fantasi, undersøger dette stykke transformationen af kroppe.

Gennem undersøgelsen af den hybride, koreograferede krop, håndterer “Croquette, corps, cornichon” emner som: repræsentationen af skønhed, dominans, repræsentationen af køn og queer identitet.

ALDER Fra 10 år
VARIGHED 50 min
PRIS Gratis eller betal for billetten og støtt DYNAMO

Alun ja lopun keskellä // In the middle of the beginning and the end

Work in progress

I en kombination af luftakrobatik og svedige moves fra dansegulvet, sættes der spørgsmålstegn ved cirkuskunstens idealer om det kvindelige køn.

Værket akkompagneres af meditative lyde og en atmosfærisk lyssætning. Den udforsker aspekter af cirkus, som er i konstant bevægelse, drejning, forandring og mental og fysisk forvandling. 

VARIGHED 60 min inkl. artist talk
ALDER Fra 12 år
SPROG Non-verbal
PRIS gratis eller betal 50,-/100,- og støt DYNAMO.

Tilgængelighed: Alle siddepladser (inklusive publikumspladser) i DYNAMO er tilgængelige for kørestole, stokke, krykker eller andre mobilitetshjælpemidler. Læs mere om tilgængelighed i DYNAMO her.

iRRooTTaa

Har du for mange bolde i luften? / Work in progress!

Små hvide kugler fylder scenen. De rasler og ruller i alle retninger, og er hverken til at fange eller forstå. 

iRRooTTaa er en invitation til at forsøge IKKE at have for mange bolde i luften. Hvem ved, måske bliver livet sjovere, hvis vi lader ting falde til jorden, og tillader os selv at fejle. 

iRRooTTaa er en stimulerende, visuel og musikalsk cirkusforestilling for hele familien – inklusiv de overstimulerede forældre.

VARIGHED 60 min inkl. artist talk
ALDER Fra 4 år
SPROG Non-verbal

PRIS GRATIS – ELLER BETAL VALGFRIT FOR BILLETTEN OG STØT DYNAMO

Tilgængelighed: Alle siddepladser (inklusive publikumspladser) i DYNAMO er tilgængelige for kørestole, stokke, krykker eller andre mobilitetshjælpemidler. Læs mere om tilgængelighed i DYNAMO her.

Gandras / Stork

Work in progress

Gandras er litauisk for stork. Storken, der med sit elegante, men alligevel rå udseende, altid bevæger sig mellem flere hjem. 

Den minder kunstneren om sit eget liv, hvor hun rejser og optræder med cirkus, uden at have et fast hjem. Scenografiener en storkerede, og fortæller storkens historie fra et menneskeligt synspunkt ud fra historier indsamlet fra folk, der lever tæt på storken. 

VARIGHED 60 min
ALDER For hele familien, fra 5 år
SPROG Non-verbal
PRIS Gratis eller betal for oplevelsen og støt DYNAMO.

Forestillingen spiller udendørs i nærheden af Dynamo. Find lokationen på DYNAMOs hjemmeside fra d. 26. juni.

Prelude

Work in progress

Prelude – et show med en begyndelse, der aldrig slutter. Hovedpersonen er “skuespilleren Liudas”, som døjer med at begynde sit show

Forberedelse, forventning og udsættelse er hovedaksen i forestillingen, som udspiller sig som en absurd komedie for og bag tæppet.

VARIGHED 60 min incl. artist talk
ALDER Fra 8 år
SPROG Non-verbal / delvis engelsk
PRIS Gratis eller betal for billetten og støt DYNAMO.

Tilgængelighed: Alle siddepladser (inklusive publikumspladser) i DYNAMO er tilgængelige for kørestole, stokke, krykker eller andre mobilitetshjælpemidler. Læs mere om tilgængelighed i DYNAMO her.