Scene og arbejdsrum for cirkus

Om DYNAMO

En åben scene, et kunstnerisk frirum og et sted med højt til loftet… bogstavlige talt.

VORES HISTORIE

DYNAMO er en scene og kraftcenter for samtidscirkus – et sted, hvor kunstnere og publikum mødes i modige, sanselige og grænsesøgende/eksperimenterende oplevelser.

Huset er skabt af cirkusartisterne Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm Andersen i 2018, der efter mange års cirkus turnéliv oplevede behovet for et scenerum og produktionsfaciliteter for cirkus i Danmark.

Huset er et ældre kornlager der står råt og smukt på Odense Havn med kig til vandet, hvor naboerne både tæller industrielle haller, nybyggede lejligheder og et rigt udeliv med legeplads, skatepark og minigolf.

Et område med plads til kunst, fantasi og møder mellem mennesker.

DYNAMO i dag

Vi er en scene, et laboratorium og et arbejdsfællesskab. Gennem gæstespil, co-produktioner, residencies, artist talks, workshops og daglig træning understøtter vi kunstnere i deres praksis.

Samtidig skaber vi åbne møder med publikum gennem festivaler, særarrangementer, open stage-aftener og events i både scenerum og gaderum.

DYNAMO CIRCUS FESTIVAL er hvert andet år en fire dages fejring af samtidscirkus, der forvandler Odenses Byens Ø til et pulserende cirkuslandskab. Flere gange årligt giver vi plads til vækstlaget og eksperimenterne på OPEN STAGE, hvor scenen er fri, og hvor nye stemmer og idéer møder et nysgerrigt publikum.

Vi er hamrende stolte af at være en drivkraft i Odenses kulturliv og byudvikling. Med samarbejder på tværs af skoler, institutioner og erhvervsliv bringer vi cirkuskunsten ud i byrummet og ind i hverdagen.

Samtidig er vi en aktiv del af stærke europæiske netværk, der både bringer internationale kunstnere til Danmark og sender os selv ud i verden og henter viden, netværk og inspiration. Hos DYNAMO tror vi på vildskab, nysgerrighed og kunstnerisk integritet.

Vi arbejder for et bæredygtigt kunstnerliv med fair vilkår og rum til fordybelse. DYNAMO er ikke kun en scene – vi er en bevægelse, en platform for forandring og en medskaber af fremtidens scenekunst.

DYNAMO huser løbende gæstespilegenproduktionerartist in residencies, artiststalks og særarrangementet DYNAMO AFTER DARK, hvor vi inviterer på snak, fordybelse og refleksion, workshops, masterclasses og træningsfaciliteter for professionelle cirkusartister.

Hvis du vil lære DYNAMO og samtidscirkus bedre at kende, kan du med fordel købe et DYNAMO-kort, der giver dig fri adgang til (næsten) alle sæsonens oplevelser.

Vi håber, vi ses!

Sådan kan du rejse hertil, hvis du kommer fra udlandet 

Hvad er i øvrigt samtidscirkus, og hvad kan det

Samtidscirkus er bemærkelsesværdig, idet genren består af velkendte traditionelle cirkusdiscipliner, som præsenteres i en dramatisk eller teatralsk ramme, hvor artisterne benytter de høje tekniske færdigheder fra traditionel cirkus til at fortælle en historie, indgyde en følelse eller sætte fokus på et emne.

Samtidscirkus er, med denne kombination af de velkendte cirkusdiscipliner og den dramatisk ramme, en genre, der på én gang fornøjer, bevæger, inspirerer, udfordrer og uddanner. Det er fortællinger fortalt med kroppen som talerør. På denne måde er samtidscirkus både for dem, der vil have noget “nyt” og dem, der vil have “cirkus”.

Samtidscirkus fascinerer ved at afsøge den evige balance mellem liv og død. Fascinationen af denne balance ligger så dybt i alle mennesker, at denne genre har evnen til at nedbryde barrierer mellem alder, køn og baggrund og bygge bro mellem den folkelige og den mere elitære scenekunst.

Tilgængelighed

Alle siddepladser (inklusive publikumspladser) i DYNAMO er tilgængelige for kørestole, stokke, krykker eller andre mobilitetshjælpemidler. Ingen forudgående reservation er nødvendig for adgang med kørestol eller mobilitetshjælpemidler.
Adgang for servicedyr (dyr, der er trænet til at udføre en specifik tjeneste eller et sæt tjenester for personer med forskellig funktionsevne) er tilladt.
Vores stole har ikke armlæn, og ekstra bløde puder kan leveres for komfort.

Plejeledsager har gratis adgang, men der skal bestilles fribillet på forhånd. Hvis du har et DYNAMO-kort, skal du bestille en ekstra Dynamo-kort-billet, eller skrive en mail til ticket@dynamoworkspace.dk

Toilet tilgængeligt for kørestole og indrettet til personer med forskellig funktionsevne, samt puslebord. Vores toiletter er neutrale/ikke kønsspecifikke

Følg vores programsider for information om specifikke forestillinger. Tøv ikke med at kontakte os for detaljer om de individuelle forestillinger på info@dynamoworkspace.dk

kreditering

Alle billeder på denne hjemmeside er taget af vores fotograf Cosmin Cirstea, medmindre andet er angivet. For flere billeder eller pressemateriale, se vores pressemappe nederst på vores hjemmeside.

Download vores logo her.

Bestyrelse

DYNAMO har en bestyrelse på fem medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne er:

FORPERSON
Sarah Jarsbo, Udviklingskonsulent at Husrum Danmark
NÆSTFORPERSON
Brian Lindskov Larsen, Centerleder, Frivilligcenter Nyborg

BESTYRELSESMEDLEMMER
Alexandra Holsting, Institutleder, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab SDU
Henrik Kragh, daglig leder af Kunstbygningen SAK
Søren Flor, tidligere artist og cirkusunderviser

Download vores vedtægter og årsrapport her.

Holdet

Mød holdet bag DYNAMO her

Forestillinger

DYNAMO viser samtidscirkus af høj kunstnerisk kvalitet.