La Barque Acide

The End is Nigh ! (ONLINE)

En work in progress-visning

Enden er nær. Mon de når at redde os?

Fem kvinder, fire mænd, seks sprog, otte nationaliteter. Når La Barque Acide indtager scenen er de ikke til at overse. En farverig tour de force af akrobatiske færdigheder og skæve karakterer.

Ud fra devisen om at alt er fucked, men intet er tabt endnu, tager de os med på et postapocalyptisk syretrip hvor alting er afgørende, men intet er alvor.

Atmosfæren er poetisk og dystopisk. I forestillingen anvendes nycirkus som middel til undersøgelse; af samfundets massive materielle forbrug og forsøget på at genbruge hverdagens objekter. Velkommen til smadder-cirkus med de bedste intentioner.

Det vil være en artisttalk i forlængelse af forestillingen.

BEMÆRK:
Den offentlige work in progress-visning er aflyst pga. nedlukningen, men det bliver muligt at se dele af værket online. Mere info følger


Film: Noémi Devaux – Vertigineuses

OM KOMPAGNIET

La Barque Acide præsenterer 9 personer på scenen. 5 kvinder og 4 mænd undersøger cirkusteknikker, der er så forskellige som de medvirkendes oprindelse. Her kommer kunstnerne nemlig fra hele verden: Brasilien, England, Finland, Australien, Italien, Spanien, Ny Kaledonien og Frankrig.

De mødtes under det professionelle program på Le Lido (Toulouse) i 2016 og har siden udvidet familien til at inkludere adskillige teknikere, en kunstnerisk samarbejdspartner, et team, der arbejder med produktion og administration samt scenografi og lysdesign.

Læs mere på deres hjemmeside
Følg La Barque Acide på Facebook
Følg La Barque Acide på Instagram

Foto: Thomas Bertrand

Støttet af

Statens Kunstfond Odense Kommune