Takt og tone vendt på hovedet
Få et afbræk fra pæne manérer og nystrøget søndagstøj!
Med inspiration fra 1940’ernes kutyme og rammer – og oprøret imod det selv samme – inviterer Vice Versa Circus til alternativt te-selskab.
En isoleret tilværelse har udviklet sig til et fantasifuldt univers, hvor egne normer hersker, hos de to kvinder i dagligstuen. Her bliver teen drukket på hovedet, der kastes med testellet og tyngdekraften centreres omkring et svævende bord.
En udendørs nycirkusforestilling for hele familien.
SPILLESTED Udenfor DYNAMO ved boblerne (legepladsen) på Byens Ø
VARIGHED 45 min.
ALDER For alle
BILLET Fra kr. 40 – 0 kr. med DYNAMO-kort*
*Køb dit DYNAMO-kort nu for at se en masse scenekunst og spare en masse penge! Det koster 350 kr. for hele sæsonen 21/22 (særlige betingelser følger)