OFF rykker ind på DYNAMO med filmoplevelser for både børn, unge og voksne. Glæd dig til internationale kortfilm, kreative workshops og audiovisuelle særarrangementer i inspirerende rammer.
I dagtimerne inviteres skoleklasser og ungdomsuddannelser indenfor til kuraterede kortfilmsprogrammer for forskellige aldersgrupper samt populære stopmotion-workshops, hvor deltagerne selv kan skabe små animationsfilm inspireret af H.C. Andersens eventyr.
Programmet byder også på særlige oplevelser for det voksne publikum. Oplev 60SecondsCircusFilm, hvor ultrakorte cirkusfilm fra hele verden smelter sammen med live performance i DYNAMOs rum, eller dyk ned i et energifyldt musikvideo-maraton med eksperimenterende og kreative musikvideoer fra hele verden.
OFF x DYNAMO Program:
Mandag 24. aug – Torsdag 28. aug
kl. 09.00 – 14.00 Kortfilm for børn & Workshop for skoleklasser
Onsdag 26. aug
kl. 16.00 Cirkus & Film: Internationale cirkus-kortfilm (Billet: 50 kr. /kr. 0 med DYNAMO-kort)
Onsdag 26. aug
kl. 19.00 – 21.00 Musikvideo maraton (Billet: 50 kr. /kr. 0 med DYNAMO-kort)
kl. 21.00 – 02.00 Fest & DJ – gratis!


