Michelle Gurevich

Koncert med Michelle Gurevich

Canadiske Michelle Gurevich gæster DYNAMO i samarbejde med Momentum Musik

Michelle Gurevich’s sjette album, Ecstasy in the Shadow of Ecstasy fra 2020, behandler det rå og det sårbare i en samling af sange om endeløs længsel. Til november gæster hun DYNAMO.

Her forenes vintage keyboards, synths med bas guitar og tromme til en ensom gengivelse af en storslået oplevelse, mens en klar stemme leverer temaer, der er velkendte omend umulige at adskille fra den store suppe af europæiske chansons.

Uden at tage munden for fuld kunne vi kalde Gurevich for kvindelig pendant til Leonard Cohen, når hun kombinerer humor med en sort realisme i teatralske ballader leveret med skærende og fatalistiske sangtekster.

Koncerten er støttet Statens Kunstfond og Odense Kommune.

Læs et længere interview med Gurevich på Heartbeats her, hvor hun blandt andet snakker om sin danske kone og deres fælles datter.

VARIGHED ca. 1 time – dørene åbner kl. 20
ALDER Fra 15 år
BILLET Fra kr. 40/120 – gratis med DYNAMO-kort og Momentum Musik-årskort

Støttet af

Odense Kommune Statens Kunstfond