Scene og arbejdsrum for cirkus

DYNAMO

Event

Kickstarter: Hvordan bygger man et fællesskab, folk gider være en del af?

Ejerskab, engagement, relationer – og det, der får mennesker til at blive.

Info

Ons 18.11.26
Kl. 08:00 - 10:00

Gratis entré,
men vi anbefaler, at du booker en billet.

Beskrivelse

Hvordan opstår de fællesskaber, mennesker har lyst til at vende tilbage til igen og igen? Hvad får nogle til at tage ansvar, bidrage og være med til at skabe noget større, mens andre fællesskaber mister pusten?

Vi inviterer mennesker, der både organiserer og deltager i kreative fællesskaber, til en åben samtale om tilhørsforhold, motivation, ansvar og de små valg, der afgør, om et fællesskab bliver et sted, mennesker har lyst til at være – og være med til at skabe.

Hvordan opstår de fællesskaber, mennesker har lyst til at vende tilbage til igen og igen? Hvad får nogle til at tage ansvar, bidrage og være med til at skabe noget større, mens andre fællesskaber mister pusten?

Til næste Kickstarter går vi tæt på det, der får fællesskaber til at brænde. Emma fortæller om JB10, hvor unge ikke bare får idéer, men kaster sig ud i dem, tager initiativ og sætter ting i bevægelse. Bagefter åbner vi samtalen: Hvad skaber ejerskab? Hvad får mennesker til at engagere sig, tage ansvar og blive ved med at lægge energi i noget, der er større end dem selv?

Mød Emma Tomak, projektmedarbejder på JB10 – næste oplægsholder til Kickstarter den 18. november!

JB10 er et ungdomsprojekthus i hjertet af Næstved, hvor unge mellem 15 og 25 år får mulighed for at udvikle deres egne projekter og opleve, hvad der sker, når gode idéer bliver til virkelighed.

Fire projektmedarbejdere skaber rammerne for huset, men det er de unge frivillige, der er med til at forme indholdet. Her bliver idéer til koncerter, events og projekter, og hvert år kulminerer det hele i Næverland Festival.

Fra januar til august er de unge med til at planlægge festivalen, booke musik, udvikle dekorationer og bygge scener. De er ikke bare med til at få tingene til at ske. De er med til at skabe det hele.

Om Emma Tomak

Emma kender JB10 indefra. Hun startede selv som frivillig, hvor hun planlagde og afviklede koncerter og tog ansvar for backstage under Næverland Festival i 2017. Året efter blev hun ansat som projektmedarbejder.

Siden har hun arbejdet med at skabe rammer, hvor unge kan vokse gennem de projekter, de selv er med til at udvikle. Med en baggrund som projektleder og uddannet pædagog brænder Emma for at se, hvordan unge udvikler sig gennem ansvar og kreativ skabelse.


PROGRAM:
08.00–08.30: Velkomst, morgenmad og kaffe
08.30–10.00: Kickstarter
10.00–16.00: DYNAMO er åbent

Gratis entré, men vi anbefaler, at du booker en billet.

Skabt i samarbejde med UNG KULT og med støtte fra Odense Kommune.

Kreditering

Foto
Cosmin Cirstea


STØTTET AF

Odense Kommune
Ung Kult

Praktisk info

Tilgængelighed: Alle siddepladser (inklusive publikumspladser) i DYNAMO er tilgængelige for kørestole, stokke, krykker eller andre mobilitetshjælpemidler. Læs mere om tilgængelighed i DYNAMO her.
Trigger warning: ingen

Hvem er DYNAMO

DYNAMO er samtidscirkus af hoj kunstnerisk kvalitet.
Vi skaber et rum, hvor kunstnere, publikum og samfundet kan modes i nye, uventede faellesskaber.