Byrumsballade: Nycirkus

Odense Architecture Festival løber fra d. 6-14. april, og her er DYNAMO Workspace naturligvis også repræsenteret med forestillingen Byrumsballade!

DYNAMO Workspace
 indtager over to aftener et udvalgt mellemrum i byen og lader os i forestillingen se arkitekturen gennem artistens øjne.

I 20 år har vi skabt værker, hvor mennesker flyver, springer, klatrer, balancerer og kaster sig ud fra store højder. Det har præget den måde, vi ser på byen og arkitektur. Når vi ser på en bygning, er det med øjne, der leder efter sceniske muligheder: Kan vi placere et orkester på taget? Er der højt nok til svingende trapezer? Kan konstruktionerne bære et menneskes vægt? Hvordan belyser man bygningen, så der skabes et scenerum?

Forfald, dårlig udnyttelse af m2 i form af meget højloftede rum, skæve vinkler og niveauer og industri som står tomt og uvirksomt hen. Hvad der af mange måske betragtes som grimt eller urentabelt, åbner for os en verden af muligheder for at skabe scenekunstneriske universer.

Location: Jarlsberggade 6, 5000 Odense C

Støttet af

Statens Kunstfond