Antero / Oddmann Productions

1 ½

Som på et blankt stykke papir starter dukke-manden Antero på en frisk i et u-møbleret rum. Her kan han være nøjagtigt som han er, helt uden forstyrrelser. Men han har altså brug for en at danse med! Måske kan det være et par jonglerings-bolde? Måske en kæreste eller noget?

Frida Odden Brinkmann er jonglør og cirkusartist. Med “1 ½” kombinerer hun dukkeføring og cirkus i denne besynderlige solo-performance.

Antero er en midaldrende mand, der mangler i størrelse, hvad han har i temperament. Antero træder ind i det tomme rum. Det er dejligt at få en ny chance; at starte forfra, helt alene, men… Hvem er den stemme?
Hvem er den mærkelige kvinde, der dukker op og ikke vil lade ham være i fred?

Antero elsker frynser og lyset fra lampen i stuen. I skuffen i kommoden finder han alle mulige ting: Bolde og liner, reb og kostumer, der kan gøre ham til næsten hvad som helst, for eksempel en jonglerende cowboy.

Men han mangler altså en dansepartner. I avisen finder han kærester i alle afskygninger, men kun en af sin slags!

Da hun endelig dukker op ved hans hoveddør, går Antero i panik… Hendes navn er Andrea, og hun elsker alt i hans lejlighed. Hun jonglerer bedre end ham, men han har bedre balance. Sammen spiller de harmonika, synger og jonglerer!

Ved at acceptere sig selv som han er, kan han endelig finde lykke og kærlighed.

Forestillingen anbefales til børn over 6 år, da dukken kan virke skræmmende på yngre børn.

Støttet af

Odense Kommune Statens Kunstfond