Cie HMG (FR)

080

Ud af ingenting

Tallet 0 kan både markere et startskud og et afslutningspunkt. Og herimellem kan det gå alle veje – her findes uendelige muligheder!

Det er udgangspunktet, når 080 over 80 minutter fabulerer over et opdigtet væsen: Kønsløs, alene og uden værdi. Her når den at blive til, miste sig selv, blomstre, underholde og bevæge.

En gribende forestilling af franske HMG, der i 2019 gæstede DYNAMO med ’3D’.



OM SAMARBEJDET MED HMG

I januar 2019 oplevede DYNAMO Jonathan Guichards forestilling 3D på festivalen BiAC i Marseille (Frankrig). Det blev vi så begejstrede over, at vi skyndte os at invitere ham til Odense of spille forestillingen. Normalt rejser Jonathan ikke så langt for at spille en enkelt forestilling, men han gjorde en undtagelse for DYNAMO, da han havde hørt godt om vores produktionshus på Byens Ø.

Nu er han tilbage igen med et spritnyt værk, som fortsat er under udarbejdelse. DYNAMO er med som co-producent – sammen med en række anerkendte cirkushuse fra Europa.

Jonathan Guichard lægger vej forbi DYNAMO til en produktionsperiode i januar, og i april kommer han retur for at afholde sin nordiske premiere på forestillingen. Vi glæder os til at samarbejde med den etablerede kunstner, og er spændt på at præsentere resultatet!

Læs mere om forestillingen her (på fransk)
Følg Compagnie HMG på Facebook

Støttet af

Odense Kommune Statens Kunstfond