Te dig kønt // TURNÈFORESTILLING – KAN BOOKES

Vice Versa Circus & DYNAMO præsenterer turnéforestillingen Te Dig Kønt

To kvinder mødes for at drikke en kop te i dagligstuen… Hvor svært kan det være?

Hvis man er typen der let lader sig distrahere og synes det sjovere at hoppe over hvor gærdet er 8 meter højt. Hvis tyngdekraften pludselig vendes på hovedet, te-stellet begynder at flyve, objekter dukker op og forsvinder på magisk vis, og dagligstuen pludselig befinder sig på havets bund så er det faktisk ikke helt let, men vanvittigt underholdende…

Te dig Kønt er en finurlig og humoristisk udendørs nycirkusforestilling i 8 meters højde for hele familien og alle aldre. Med inspiration fra 1940’ernes pæne manérer og nystrøgne søndagstøj, klatrer og svinger de to medvirkende artister Anna-Emilie og Luna Stockmar i trapezer, jonglerer med tekopper og forvandler dagligstuen til et magisk univers hvor naturlovene bliver vendt på hovedet.

VARIGHED 45 min.
MÅLGRUPPE 6-99 år

TURNÉ Forestillingen egner sig godt udendørs. Den er refusionsberettiget og koster kr. 19.500. Kontakt Rune Vadstrøm Andersen på rune@dynamoworkspace.dk for at høre mere om tilgængelighed.

MATERIALE TIL DOWNLOAD

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune og Dansk Artist Forbund

Støttet af

Statens Kunstfond