Sisus er et cirkuskompagni fra Finland bestående rent af kvinder. Siden 2014 har de lavet adskillige projekter, og i august 2016 havde de deres første udendørshow i fuld længde ved navn Mosh Split. I øjeblikket er Sisus ved at arbejde på to nye shows ved navn ‘Split ends’ og ‘Plus Plus’.
Under deres residency på DYNAMO vil de arbejde på deres produktion ‘Split ends’, og udforske emner som lighed, ægthed, autonomi og frihed, samt spørgsmål omkring definition af finsk kvindelig identitet.
Læs mere om komapgniet: http://www.sisus.net/
Deres residency er en del af Exploring Nordic Contemporary Circus residency program, som undersøger: Hvordan påvirkes de nordiske kompagnier og forestillinger af vores nordiske omgivelser? De skiftende årstider, kulden, mørket, vandet, de store afstande, forestillingen om de moderne kønsroller … Hvordan kommer Norden til udtryk i vores forestillinger.
Støttet af Nordic Culture Point – Funding for Artist Residencies