Som Key artist får du:
En nøgle til Dynamo.
Adgang til daglig træning i Dynamos træningslokale.
Hvis der er plads i studiet, kan der også trænes der.
Adgang til et levende hus fyldt med nationale og internationale kunstnere.
Brug af Dynamos cirkus og rigningsudstyr.
Fri kaffe:)
20% rabat på et Dynamokort.
50% i Dynamos egen Gorillabar, åbent ved arrangementer.
Mulighed for at spise med til Dynamos frokost (vegetarisk) kl 12.00-13.00, for 40 kr pr. dag, 150 for en uge og 500 for en måned.
2-4 gange om året afholder Dynamo en Open Stage hvor det er muligt at afprøve ideer og acts. Her kan du også være frivillig i arrangørgruppen.
Formål:
Formålet med Key artist-ordningen er at facilitere et rum, hvor professionelle cirkusartister kan udvikle deres kunstneriske idéer, øve op til forestillinger og have deres daglige/almene træning for at kunne vedligeholde, udvikle deres tekniske niveau, videndele og sparre med andre artister.
Træningsrummet er derfor ikke et sted du kan have længere prøve-perioder med større grupper/ensembler eller opstille større scenografi, men er et rum til din daglige træning.
Hvordan bliver du Key artist:
For at blive betragtet som professionel skal man have erhvervserfaring / professionel aktivitet inden for cirkus, varieté, gadeteater, dans eller anden fysisk scenekunst, hvor der er krydsfelter der berører cirkus som akrobatik, kontakt impro mm. eller en cirkus/danseuddannelse og lignende.
Du kan også blive Key artist hvis du arbejder på at komme ind på en videregående cirkusuddannelse eller at blive professionel cirkusartist, dette kræver dog forudgående grundtræning eller forudgående træning i en kunstnerisk praksis. Da ikke alle forventes af have en cirkusuddannelse, vurderes hver deltager individuelt af Dynamo.
Det forventes af dig som keyartist:
Du er med til at holde træningsrummet i god stand. Det betyder at du rydder op efter dig selv, hjælper til med støvsugning af akro-måtter og anden form for rengøring.
Ved at få en nøgle til Dynamo bliver du en del af huset. Det forventes derfor at du er respektfuld omkring de andre aktiviteter der foregår på Dynamo som forestillinger, residencies med mere.
Husregler:
Praktisk:
Du betaler 200 kr per måned.
Aldersgrænsen er 18 år (medmindre andet er aftalt med Dynamo).
Al træning udføres på eget ansvar, Dynamo anbefaler at I tegner jeres egen forsikring.
Du skal deltage i rignings kurser afholdt af Dynamo, de er gratis:)