Venue and workspace for circus

JOB: HOUSE TECHNICIAN

DYNAMO søger en hustekniker – en praktisk problemløser med teknisk flair og en kærlighed til scenekunsten.

STILLINGEN

Dynamo søger en hustekniker – en praktisk problemløser med teknisk flair og en kærlighed til scenekunsten.
Du bliver en nøglespiller i huset og arbejder tæt sammen med vores tekniske producent for at give både kunstnere og publikum de bedste rammer og oplevelser.

Start: januar 2026 (eller så snart du kan).
Stillingen er fuldtid og baseret i Odense.

Om DYNAMO

DYNAMO er et hus for samtidscirkus og scenekunst i hjertet af Odense. Her mødes kunstnere og publikum i vilde, legende og grænsesøgende oplevelser – fra intime residencies til gæstespil og festivaler.

Huset er skabt af kunstnere for kunstnere og fungerer i dag som både scene, laboratorium og arbejdsfællesskab. Vi understøtter kunstnerisk udvikling gennem forestillinger, co-produktioner, residencies, workshops, open stage-aftener og meget mere.

Dine opgaver: ingen uger er ens!

  • Læse og omsætte tekniske riders til virkelighed i tæt dialog med den tekniske koordinator.
  • Opsætning og afvikling af lys og lyd under forestillinger og events.
  • Fokusere, programmere lys sammen med kunstnere og gæsteteknikere.
  • Designe lys til residencies og produktioner.
  • Planlægning og koordinering af produktioner og events.
  • Holde styr på vores gear: vedligeholde, optimere opbevaringsløsninger og reparere, når det brænder på.
  • Aften- og weekendarbejde i forbindelse med scenearbejde (med fleksibilitet til selv at tilrettelægge din uge).

Vi leder efter dig, der

  • Har solide tekniske skills inden for scenekunst (lys, lyd, alt-muligt sceneteknik).
  • Er kommunikerende, positiv og løsningsorienteret.
  • Kan bevare roen og finde kreative løsninger under pres.
  • Forstår kunstneriske behov og kan omsætte visioner til tekniske setups.
  • Har flair for planlægning og organisering.
  • Har kørekort og gode engelskkundskaber.
  • Har erfaring fra teater- eller scenekunstmiljøer.

Bonuspoint, hvis du også 

  • Er handy i værkstedet og kan bygge/reparere ting.
  • Elsker at holde orden og skabe smarte opbevaringsløsninger.
  • Har et naturligt drive til at få tingene til at glide bag scenen.

     

Det tilbyder vi

  • Et kreativt og fællesskabsorienteret arbejdsmiljø i et levende cirkushus
  • Fuldtidsstilling baseret i Odense
  • Løn efter aftale
  • Fleksible arbejdstider med ansvar og selvstændighed

ansøg

Send dit CV og en kort motiveret ansøgning til: gry@dynamoworkspace.dk
Husk at inkludere mindst én referenceperson.

Ansøgningsfrist: 20. oktober
Tiltrædelse: Januar 2026 (eller snarest derefter)

Holdet

Mød holdet bag DYNAMO her

Forestillinger

DYNAMO viser samtidscirkus af høj kunstnerisk kvalitet.