Sanselig og poetisk dukketeaterforestilling for voksne.
Gennem generationer er kvinders videnskabelige arbejde systematisk blevet tilskrevet mandlige forskere. Det observerede den amerikanske aktivist og fritænker Matilda Joslyn Gage allerede i 1800-tallet – og har siden lagt navn til fænomenet ”Matilda-effekten”.
Kom med ind i en sanselig, poetisk verden og mød nogle af historiens hidtil oversete videnskabskvinder og deres forskningsresultater. Hør dem fortælle om den drivkraft og de omkostninger, der lå bag deres banebrydende bedrifter – og om de opdagelser, de aldrig selv fik æren for.
Oplev blandt andre Lise Meitner, kendt som atomkraftens moder, Inge Lehmann, der opdagede jordens kerne, Marie Hammer, der samlede kontinenterne og Lene Hau, der standsede lyset.
Forestillingen præsenteres i samarbejde med Teater Momentum. Spiller på Momentum
VARIGHED 70 min
ALDER Fra 15 år
SPROG
PRIS DYNAMO-KORT/MOMENTUM-KORT 0,- | VOKSEN 200,- | UNG U. 25 ÅR / STUD 110,-|
Tilgængelighed: For information om tilgængelighed, kontakt Teater Momentum.
Trigger warning: Ingen