I en tid med acceleration er der intet mere spændende end at gå langsomt, og i en tid med distraktion er der intet så luksuriøst som at være opmærksom, og i en tid med konstant bevægelse er der intet så presserende som at sidde stille. GOING NOWHERE er en original, komisk cirkusforestilling om vores forhold til vores mobiltelefoner, accelerationens tidsalder og opmærksomhedens sammenbrud.
I GOING NOWHERE mødes kropspercussion, objektmanipulation og akrobatisk dans med det absurde, det sjove og det groteske gennem en persons kamp for at lægge sin mobiltelefon fra sig og genvinde ro, fokus og dybde i sit liv. GOING NOWHERE har modtaget generøs støtte fra Statens Kunstfond og Odense Kommune og er produceret i samarbejde med DYNAMO Workspace for Circus and Performing Arts i Odense og AFUKScene i København.
“En konstant underholdende og tankevækkende lille cirkusperle, der stilmæssigt sender tankerne til Chaplin og Keaton.” – ISCENE
MATERIALE TIL DOWNLOAD


