Dynamo Circus Festival 2018

Som en oase af vilde og smukke oplevelser mellem forladte siloer og bleg beton på Odense Havn præsenterer DYNAMO Workspace en lille og intens festival for det nysgerrige, pissehamrende dygtige, humoristiske, rørende og fanden i voldske nycirkus!

Over 2 dage vil du sammen med artister fra hele verden opleve internationalt nycirkus. Både det der er for børn, og det der først foregår når mørket er faldet på.

Festivalpladsen byder på cirkusworkshops for de nysgerrige og modige, foodtrucks, popcorn og lækre kolde drinks fra Campingbaren. Indenfor finder du husets to scener og et kæmpe freaky ”Late Night Kabaret” spark lige i festkuglerne, med lokale helte,elektronisk groovy musik fra Pinki Rings, nationale og internationale artister. Hele spetaklet ender i en efterfest i vores rå post-apokalyptiske punk-
tivoli univers.

Shows

DYNAMO Circus Festival 2018 var støttet af

Spar Nord Fonden Statens Kunstfond Odense Kommune