I samarbejde med Log Ladies inviterer vi til en snedker-workshop for alle, der er nysgerrige på at bygge, bruge powertools og møde andre i et kreativt fællesskab!
Workshoppen er en del af Log Ladies arbejde for at fremme bedre adgang til håndværksfagene – særligt for kvinder, trans- og ikke-binære personer – men alle er velkomne, uanset køn, erfaring eller baggrund.
Der er plads til 10 engagerede deltagere på en tre-dages workshop, hvor du bliver en del af det lækre hold, der skal designe og bygge atmosfære- og scenografiske elementer til den kommende DYNAMO Circus Festival.
Workshoppen fokuserer på praktisk vidensdeling inden for snedkeri, arbejde med træ, powertools – men i lige så høj grad på fællesskab, samhørighed og nye venskaber.
Ingen erfaring? Intet problem – alt du behøver er lysten til at lære!
Datoer:
Mandag den 26. maj kl. 15.00 – 16.30: Åbent for alle
Oplæg om inklusion og diversitet i byggebranchen (på dansk/engelsk) + Introduktion med tilmeldte deltagere (på engelsk/dansk)
Torsdag den 29. maj kl. 13.00 – 19.00: Workshop Dag 1 med tilmelding (på dansk/engelsk)
Fredag den 30. maj kl. 13.00 – 19.00: Workshop Dag 2 med tilmelding (på dansk/engelsk)
Deltagelse er gratis, men vi forventer, at du deltager alle tre dage. Der bliver serveret aftensmad.
Tilmeldingen lukker, så snart de 10 pladser er fyldt!
Tilmelding
De oplysninger, du deler nedenfor, bruges udelukkende til organiseringen af workshoppen. Som deltager har du også mulighed for at blive en del af det øvrige DYNAMO Circus Festival-team. Kontakt vores frivilligkoordinator for at høre mere på elena@dynamoworkspace.dk
For at sikre et trygt og imødekommende miljø, følger DYNAMO Circus Festival en adfærdskodeks. Du kan finde den her.
Tilmeld dig via Google-formularen: https://forms.gle/LHQB49pJvUqRiXLD8
Workshoppen er muliggjort med støtte fra Tuborgfondet og Region Syddanmarks Kulturpulje. Spørgsmål og henvendelser: elena@dynamoworkspace.dk