Poetisk nycirkus i skovbunden og mellem trætoppene
BARK er en poetisk, spektakulær og tankevækkende nycirkusforestilling for en skov, et publikum og fem artister. BARK bliver opført stedsspecifikt i og med Åløkkeskoven i Odense. Skoven, jorden og træerne er forestillingens hovedpersoner, og de skaber stykket sammen med kunstnerne. Stykket er fysisk og kombinerer akrobatik, vertical dans, moderne klovn og fysisk teater med integrerede lydbilleder og poetisk tekst; alt sammen opført i, mellem, med og omkring træerne.
BEMÆRK: Spillestedet er i Åløkkeskoven, i den del der hedder Snapind Skoven. Se Google Maps koordinator her.
Publikum bør bære fornuftigt fodtøj og være forberedt på at bevæge sig i skoven. Husk at vi befinder os i myggesæsonen.
Ekstra: Klima-paneldebat-middagsselskab i samarbejde med Cafe Kosmos – 16. sep kl. 19.00 i DYNAMO (kræver særskilt billet)
BARK er co-produceret af DYNAMO. Forestillingen præsenteres med støtte fra Odense Kommunes Kulturpulje, Statens Kunstfond og Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde
ALDER Alle
VARIGHED 75 min
PRIS Gratis adgang – billet skal bookes på forhånd