Scene og arbejdsrum for cirkus

Pigeon Superstition // IKKE PÅ TURNÉ 

Info

Beskrivelse

Tryl, illusioner, mobilafhængighed og psykologiske eksperimenter med duer mødes på scenen i PIGEON SUPERSTITION af kompagniet Fantom

Med afsæt i adfærdspsykolog B.F. Skinners forsøg med duer, stiller forestillingen skarpt på de psykologiske mekanismer bag mobilafhængighed og spørger – hvor fri er den fri vilje?

Gennem forsøg med belønning undersøgte Skinner, hvordan han effektivt kunne påvirke duers adfærd. Et tryk på en knap, og duen fik korn. Sådan tilvænnede han duerne til at gå efter belønningen og kunne på den måde styre deres adfærd.

De samme mekanismer er i spil ved måden vores hjerner er blevet tilvænnet belønninger i form af ’likes’, nyheder, billeder og kattevideoer, der gør at vi ubevidst søger mod telefonen. Med mobilen og på de digitale medier lever vi i parallelle virkeligheder, hvor vi tilbringer en stor del af vores tid i jagt på stimuli og nye belønninger.

Forestillingen er en af Danmarks første af sin slags, som falder under genren ‘nytryl’. Her bruges magien til at skabe en fortælling, som en del af en æstetisk oplevelse: En ubalance i sanserne og en forskydning af virkeligheden i tid og rum.

Om kompagniet
Fantom består af tryllekunstner og performer David Tholander, komponist og lydkunstner C S Sørensen og scenograf og iscenesætter Lisbeth Burian. Forestillingen er et sammenstød mellem rum, tryl, lys, lyd, med David Tholander på scenen.

FAKTA

Magie Nouvelle, Nycirkus

Alder: Fra 15 år
Varighed: 70 min.

Læs mere om kompagniet her:
www.fantom.nu
instagram.com/fantom.nu
#pigeonsuperstition

OBS: Publikum må ikke have telefoner med ind i salen. De vil blive opbevaret sikkert i aflåste dueslag under forestillingen.

Forestillingen udbydes også som en skoleforestilling, hvor der er mulighed for at få tilsendt undervisningsmateriale.

Booking

Henvendelser angående booking, pris samt teknisk krav for forestillingen kan sendes til ida@dynamoworkspace.dk

Kreditering

STØTTET AF

Odense Kommune
Statens Kunstfond
Bikubenfonden
William Demant Fonden

Praktisk info

Hvem er DYNAMO

DYNAMO er samtidscirkus af hoj kunstnerisk kvalitet.
Vi skaber et rum, hvor kunstnere, publikum og samfundet kan modes i nye, uventede faellesskaber.