Burlesk vildskab og ren naturalisme.
Med jonglering, dagligstueinventar, musik og reb vækker de to artister parforholdets universelle trængsler til live. En work in progress-visning på en forestilling undervejs, med humor, ironi og finesse af en dansk-fransk artist duo.
Om kompagniet
Katja Andersen (DK) er reb-artist, fysisk performer og musiker. Hun gik på Afuk fra 2009-2011 hvorefter hun flyttede til Frankrig. Her har hun de sidste 10 år blandt andet arbejdet med Ricardo Gaiser (Cie Two) og showet “Finding No Man’s Land.” Lauréat Circusnext og Collectif George Bistaki med showet “Bel Horizon.”
Sylvain Monzat (FR) er jonglør, danser og skuespiller og har formet sin karriere som cirkusartist i kompagniet Helmut Von Karglass. Parallelt med scenen har han udviklet en skuespillerkvalitet, der har ført ham til at spille i to kortfilm.