Klovn og Humor i Nycirkus

 

Hvor er klovnen i den polerede nycirkusverden? Står han der, efterladt i siden af vejen som den vagabond han vel var?

Vi har i forbindelse med DYNAMOs første open-call residency udvalgt den litauiske soloartist Giedre Degutyte og den unavngivne artist som gemmer sig bag projektet BLUESHIFT, til at udforske klovnens rolle i nycirkus. I hele oktober vil de to vil få DYNAMO Workspace som rum til at forske og udarbejde deres ideer til det valgte emne.

Begge artister har erfaringer i udtryksformen og har allerede de første forestillinger bag sig. De to skal arbejde frit med humoren og undersøge den rødnæsede karakter på deres premisser. De vil hver især forhåbentlige udfordre klovneriet og forsøge at arbejde sig frem til et udtryk baseret på dem selv og klovnen.

Giedre Degutyte og BLUESHIFT har indtil nu vist sig at dele tilgangen til klovnen som en grundlæggende stum med udtryksfuld og sympatisk karakter. De blev udvalgt til vores residency på grund af deres nytænkning og kreativitet til en ukendelig karakter.

Den 8. november 18 vil DYNAMO invitere alle interesserede til en work-in-progress visning og artist talk.