Udstilling- Den Fynske Kulturarvs Ekspedition

UDSTILLING af værker og tekster fra 30 forladte steder på og omkring Fyn.

OM KULTURARVSEKSPEDITIONEN
100 års forladt fynsk kulturarv svarer igen. 30 fynske steder, der er blevet forladt i løbet af de sidste 100 år, har givet afsæt til ny kunst og litteratur.

Billedkunstner Ole Lejbach og forfatterJens Blendstrup har besøgt 30 fynske steder, der hver gemmer på en historie. Hvert af stederne er nemlig blevet forladt af deres oprindelige funktion. Men historien findes, hvad enten stederne i dag forfalder eller har fået nye funktioner.

Ole Lejbach og Jens Blendstrup har på hvert af de 30 steder indfanget fortidens tilstedeværelse og omsat dette til nye fortællinger i deres fabulerende kunst i form af store tegninger og fiktive fortællinger. Historisk skribent Ann Ammons har i korte artikler suppleret med stedernes faktiske historie.

Den Fynske Kulturarvsekspedition er arrangeret af Kulturarv Fyn med støtte fra Albani Fonden.

UDSTILLINGEN
Billeder og uddrag af tekster præsenteres i en stor udstilling i Dynamo Workspace på Odense Havn. Ole Lejbachs 30 store, tegnede værker bliver suppleret af citater fra Jens Blendstrups tekster, og alle gæster på udstillingen får udleveret et
hæfte, hvor de kort kan orientere sig om de 30 steder.

FRI ENTRÉ

Sted: Dynamo Workspace – Finlandkaj 6, 5000 Odense

Udstillingsperiode: 10. marts til 15. april 2018.
Åbningstider: Tirsdag til søndag kl. 12.00-17.00
Gratis rundvisninger: Alle søndage kl. 13

BOGEN
I en bog på 300 sider præsenteressamtlige Jens Blendstrups 30 tekster, Ole Lejbach 30 værker og Ann Ammons’ 30 artikler om stedernes historie. Derudover indeholder bogen snapshot-fotografier fra ekspeditionen til de 30 steder.

Læs mere om bogen her: http://modstroemfyn.dk/bog/

MOD.STRØM
Projekt Mod.Strøm er udviklet i et samarbejde mellem Kulturarv Fyn ogKulturregion Fyn. Fokus for projektet er fynske steder, som er blevet forladt, og målet er at sætte fokus på den værdi, stederne
rummer: historie, identitet, inspiration m.m. I sommeren 2017 sejlede museumsskibet Rylen til forladte øer langs de fynske kyster. Det blev formidlet til via en række arrangementer i de fynske havne og en serie indslag på TV2 Fyn, så fynboerne kunne få indblik i de mange små øer, som tidligere har været beboet eller benyttet, men som nu ligger stort set uberørte hen. I september 2017 blev afholdt en festival med en lang række events på 9 udvalgte forladte steder, og samtidigt afholdt Kulturregion Fyn konference om temaet. I
foråret 2018 følger nu Den Fynske Kulturarvsekspedition med Lejbach og Blendstrups livtag med i alt 30
steder fordelt over 10 kommuner – med bogudgivelse og udstilling. I december 2018 åbner endelig en udstilling, der samler op på Rylens besøg på de forladte, fynske øer.

Læs mere på http://modstroemfyn.dk/.