Squid Squad Company i Workspace

 

Siden starten af september har vi haft Mari Vincentz og Tony Hadders fra cirkuskompagniet Squid Squad Company på kreativt ophold. De to arbejder med deres nye forestilling Dazzeling Dreams of Death, og DYNAMO inviterer derfor som afslutning på deres ophold til verdenspremiere på den anmelderroste teaser: Dazzeling Dreams of Death – teaser 1   .

Med kombinationen af Kinesisk pæl og slap line udgør de to artister tilsammen det eksperimenterende nycirkuskompagni Squid Squad Company. Et kompagni som har sat sig for at brygge på en multidisciplinær gryderet af cirkus, hjemmegjorte musikalske kompositioner, og berettende fysisk teater.

Fra et enstemmigt kunstnerisk udtryk er de ”blændende drømme om døden” formet som outrerede tableauer der samtidigt resonerer og vinder genklang i de fleste af os levende mennesker. Forestillingen skal løfte døden ud af den støvede, tabuiserede og efterhånden glemte underskuffe og op på køkkenbordet lige i midten af samtalekøkkenet.
Forhåbentlig vil det gøre døden interessant!

Med afsæt i spørgsmål om hvorfor döden er noget vi ikke taler om, og om det overhovedet er vigtigt at lave noget der giver mening i livet, tilbyder de to arbejdende artister et indblik i deres proces.

Så kom ned på torsdag og hør om de tanker der er lagt i forestillingen, og bliv ikke mindst vidne til verdenspremieren på teaseren med titlen ”Dazzeling Dreams of Death – teaser 1”.

 

Varighed: 30 min plus meet ‘n’ greet.

Aldersgrænse: ukendt

Dørene åbner: kl 16.15