Nycirkus På Nordisk Vand

Gaffelriggen Johanne har sejlet tusindvis af sømil fra Nordsøen gennem lumske Skagerrak til den åbne Østersø. Hun har lagt skrog til galskab og skørbug og igennem årene har hendes besætning konspireret, drukket og lært sig selv nye tricks.

I stiv kuling står havgusens helte vejrbidt og rå klar med et vildt og imponerende cirkus-show! En gal og genial balancegang om livet ombord og om verden på land.

Med halsbrækkende akrobatik fra masten, håndstand i vinden og uovertruffen præcision i alt hvad der sker, viser besætningen af artister og musikere, hvad der sker når kommandolinjen går fløjten og det kreative anarki bryder ud.

“Nycirkus på Nordisk Vand” er et flot og forførende cirkusshow af ca. 60 min. varighed med livemusik af den svenske electronica-artist Jenny Nilsson og anbefales til alle aldre. “Nycirkus på Nordisk Vand” er den 2. i rækken af DYNAMOs co-producerede nycirkus-forestillinger!

Medvirkende: Andrea Hilario, Johannes Starke, Matthew Horton og Rebecca Seward
Musik af: Jenny Nilsson
Instruktion/iscenesættelse: Rune Vadstrøm Andersen
Bygger: Johannes Starke
Tekniker: Casper Wijlhuizen
Producent(er): Ida Nørgaard, Kasper Herschend & Gry Lambertsen
Instruktørassistent: Julie Darum
Grafik: Mads Find & Gry Lambertsen

Ide & Koncept: Spinning Compass Performance
Co-producent: DYNAMO Workspace

 

Forestilling er produceret med støtte fra:

Odense Kommune, Statens Kunstfond, Odense Havnekulturfestival, Det Svenske Kulturråd og Region Skåne.

 


 

Forestillingen præsenteres til dette års Havnekulturfestival og spiller: 

Lørdag d. 25 maj 2019 klokken 19:00

Søndag d. 26 maj 2019 klokken 14:00

Få vores nyhedsbrev

* skal udfyldes