Fredags SUCCES med OKIDOK!

 

I fredags kunne man opleve forestillingen SLiPS INSiDE af OKIDOK, hvor de to belgiske klovne fik hele publikum til at skraldgrine. De to artister gav en absolut første klasses underholdning som endte med et stående bifald, store smil hele vejen rundt og to hammergode anmeldelser.

Fyens Stiftstidende

 ★★★★★

den totale kropsbevidsthed går igennem hele showet og er en af klovnernes største styrker. Det virker tilfældigt og til tider halvfarligt, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om de timer og atter timer det har taget at lære at bevæge sig som belgierne Xavier Bouvier og Benoit Devos

Du kan læse hele anmeldelsen her

Den 4. Væg

★★★★★★

Det er en øjenåbner at give sig hen til Okidoks til tider maniske manipulation af menneskets krop og humør. Med Slips Inside som min første introduktion til nycirkus, kan jeg ikke længere sige, at klovne ikke er sjove. Jeg vil gerne finde nogle mangler, så jeg ikke skal give fuld plade så tidligt i min affære med at anmelde. Det kan jeg bare ikke. Seks flotte stjerner til de vilde belgiere

Læs anmeldelsen her