Alt udsolgt til første Langbordsmiddag i 2019!

I dag, kan vi melde alt udsolgt til årets første Langbordsmiddag – denne gang med vegansk buffet fra Café Kosmos.

Vi er i fuld gang med at gøre klar til arrangementet der starter kl. 18, og vi har som noget nyt indkøbt lækre økologiske vine:

Feudo di Santa Tresa, Frappato, Sicilien 2016

Let og lækker og perfekt afbalanceret økologisk rødvin. Denne saftige italiener har masser af røde bær, søde krydderier og en lang eftersmag.

The Natural Wine Co., Chardonnay, South Eastern Australia 2017

Forfriskende Chardonnay med fine pærer og citrus-noter. Den indsmigrende frugtsyre animerer til at nyde den i store, kølige slurke.
Nåede du ikke at få dig en billet til denne Langbordsmiddag, så har du chancen igen når vi endnu engang afholder Langbordsmiddag d. 8. marts 2019. Billetter kan allerede nu købes her.

Få vores nyhedsbrev

* skal udfyldes